Krav om digitale kasseapparater fra 2024

Krav om digitale kasseapparater fra 2024

Et politisk flertal er nu blevet enige om, hvilke brancher, der skal pålægges krav om digitale kasseapparater.

Cafeer, værtshuse, pizzeriaer, kiosker og restauranter m.fl skal i fremtiden registrere deres salg digitalt, så skattemyndighederne kan følge med i, om der bliver betalt korrekt skat og moms. Denne beslutning er foretaget som en aftale mellem regeringen og samtlige Folketingets partier.

Det er resultatet af en aftale mellem regeringen og samtlige Folketingets partier, der er blevet enige om at pålægge en række brancher at udskifte deres analoge kasseapparater senest i 2024. Dog er aftalepartierne blevet enige om, at Skatteforvaltningen tidligere end i 2024 skal have mulighed for at pålægge enkelte virksomheder at bruge et digitalt registreringssystem som sanktion i tillæg til en bøde.

Lovgivningen forventes gennemført i anden halvdel af 2019.

Skatteforvaltningen har undersøgt 37.000 virksomheder i syv brancher, hvor der traditionelt bliver lavet mange fejl i forbindelse med salgsregistrering.

Undersøgelsen viste, at hver tredje af de virksomheder, som nu bliver omfattet af et krav om digitale kasseapparater, helt bevidst sender penge uden om statskassen og ned i egen lomme.

Kilde: Skatteministeriet

OnlinePOS har de sidste ti år arbejdet målrettet med at mindske svind og snyd med et kassesystem, hvor alt registreres og ikke kan trækkes ud og slettes. OnlinePOS støtter derfor kravet om at indføre digitale kasseapparater.

 

Kategori: Ikke-kategoriseret

Tilmeld dig vores nyhedsbrev