Servicemeddelelse: Vi oplever problemer med serveren i øjeblikket - Vores udbyder er på sagen.

Er din restauration klar til sommerens gæstestrøm?

Er din restauration klar til sommerens gæstestrøm?

Dato: 25. juni 2025 | Læsetid: 5 min.

Solskin, sved på panden og svingdøre, der aldrig står stille. Sommeren er højsæson i restaurationsbranchen, og mens gæsterne glæder sig til kolde drinks og lune aftener på terrassen, skal du som restauratør være et skridt foran. Her taler vi ikke om at fylde fryseren med isterninger, men om at skrue op for forretningssans, planlægning og teknologi.
Så hvordan sikrer du, at din restauration ikke drukner i travlhed – men i stedet sejler sikkert gennem sæsonen med overskud, effektivitet og gæsteglæde?

 

Lagerstyring: Undgå panik-bestillinger og tomme hylder

Lad os starte med fundamentet. En god lagerstyring er alfa og omega i højsæsonen. Hvis du stadig arbejder med manuelle optællinger og mavefornemmelser, er det på tide at tænke i digitale baner.
Lad os starte med fundamentet – for uden varer på hylderne, kan dine medarbejdere ikke levere den oplevelse, dine gæster forventer. I sommersæsonen accelererer tempoet, og det stiller benhårde krav til din lagerstyring. Her er ingen plads til “vi krydser fingre”-logik. Du skal kende dit flow ned til mindste isterning.
Manuel optælling og mavefornemmelser? Det hører til i 00’erne. I dag findes der digitale løsninger, der ikke bare giver dig overblik, men forudser og forebygger kriser, før de opstår. Når dit system automatisk justerer lagerstatus ud fra, hvad der bliver solgt i kassen, eliminerer du risikoen for fejl, dobbeltbestillinger og dyre hasteindkøb midt i en fredagsservice.

 

Hvad koster dårlig lagerstyring egentlig?

  • Det koster tid, når personalet skal lede efter varer, der burde være der.
  • Det koster penge, når du overindkøber friske råvarer, der aldrig når ud på tallerkenen.
  • Det koster gæsteoplevelsen, når du må fjerne populære retter fra menuen, fordi I løb tør for råvarer.

 

Det kan du gøre:

  • Brug et digitalt lagerstyringssystem, der giver dig realtidsindsigt i beholdning og forbrug. For eksempel systemer, der automatisk opdaterer lageret, når der sælges via kassen.
  • Lav en analyse af sidste sommers topsælgere. Hvilke retter og drikkevarer gik som varmt brød? Brug det som grundlag for at optimere dine indkøb.Undersøg også ind i, hvilke trends der bevæger sig lige nu. Tænk over om de kan indkoorporeres.
  • Indfør minimumsgrænser på vigtige varer, så du får automatisk besked, før du løber tør.

 

Bemandingsplanlægning: Det handler om timing, ikke held

 

Et stærkt hold kan bære meget. Men det kræver, at det er sat rigtigt sammen, på det rigtige tidspunkt – og med det rette værktøj i hånden. Alt for mange restaurationer kører med, hvad vi i branchen kender som “det løser sig”-strategien. Det er en farlig cocktail af håb, held og halvhjertede vagtplaner. Og lad os bare være ærlige: I højsæsonen virker det sjældent – og det koster.
Når terrassen er fyldt, solen bager, og 60% af bestillingerne kommer på én gang, så er det ikke viljen hos dine medarbejdere, der fejler. Det er forberedelsen.

 

Konsekvenserne af dårlig bemandingsplanlægning:

  • For få hænder = længere ventetid = frustrerede gæster = dårlige anmeldelser.
  • Overbemanding = lønkroner ud ad vinduet og medarejdere, der keder sig og mister tempo.
  • Mangel på overblik = stress, sygdom og højere medarbejderomsætning.

 

Det kan du gøre:

  • Brug vagtplanlægningsværktøjer, der tager højde for salgsdata og gæsteantal, så du planlægger efter forventet travlhed – ikke efter fornemmelser.
  • Sørg for at have ekstra personale “on call” i weekender og under events. Sommeren er uforudsigelig, men det behøver din vagtplan ikke at være.
  • Planlæg onboarding af sæsonmedarbejdere i god tid og sørg for grundig oplæring i både service og systemer.

 

Digitale værktøjer: Din usynlige, men uundværlige medarbejder

 

Forestil dig, at du kunne ansætte en medarbejder, der aldrig blev træt, aldrig glemte en bestilling, og som arbejdede døgnet rundt med overblik, præcision og loyalitet. Lyder det som en drøm? Det er det ikke – det er virkeligheden, når du bruger dine digitale værktøjer rigtigt.
I sommerens hede gæstestrøm er tid din mest knappe ressource. Derfor skal du fjerne alt, der sluger minutter og mental energi. Her er det digitale løsninger, der skal tage slæbet, så dine folk kan tage sig af det, de er bedst til: at give gæsterne en god oplevelse.

 

Hvorfor mange restaurationer stadig halter:

  • Fordi de ser digitale systemer som “ekstraudstyr”, ikke som driftens rygrad.
  • Fordi de undervurderer, hvor meget tid der går tabt i manuelle arbejdsgange.
  • Fordi de er bange for forandring – men glemmer, at status quo i højsæsonen er det største risikoscenarie af dem alle.

 

Det kan du gøre:

  • Integrér dit POS-system med lager, økonomi og onlinebestilling – så alle systemer taler sammen og du slipper for dobbeltarbejde.
  • Brug QR-bestillinger ved borde, især i udendørsområder, så gæsterne ikke skal vente på betjening og personalet kan fokusere på levering og service.
  • Opsæt digital skiltning med dagens tilbud, ventetid og bordstatus – det skaber ro i kaos og giver gæsterne en bedre oplevelse.

 

Overvej også:

  • Mobile betalingsløsninger og kontaktløs betjening.
  • Automatiske feedbacksystemer (f.eks. SMS efter besøg), så du kan justere løbende.
  • Online booking med bordvalg, så du styrer flowet og optimerer udnyttelsen.

 

Når sommeren banker på, skal du ikke stå og kæmpe med excelark og telefonkæder. Du skal være strategisk, forberedt og digitalt klædt på. Det er den eneste vej til at gå fra overlevelse til overblik – og til at sikre, at både bundlinje og gæsteoplevelse får en varm og solrig sæson.

Thumb Mail

Jeg hedder Line. Jeg er content creator hos OnlinePOS. Jeg har tidligere været en del år i restaurationsbranchen, men nu sidder jeg og skaber indhold som du kan læse og måske drage nytte af.