OnlinePOS styrker ejerskabet i Norge

Pressemeddelelse:

OnlinePOS køber den norske forhandler Onlinepos AS

Opkøbet af forhandlerne skal sikre en forsat positiv udvikling af det norske og skandinaviske marked

Stærkt samarbejde har sikret flot vækst

Onlinepos AS har siden 2015 – med succes – introduceret OnlinePOS software på det norske marked. Virksomheden har siden stiftelsen i 2015 haft en flot tocifret årlig vækstrate i antallet af nye kunder. Kunder indenfor restaurations- og barbranchen har særligt været årsag til denne flotte udvikling.

Salgschef i OnlinePOS, Karsten Knudsen fortæller: ”Onlinepos Norge har siden stiftelsen i 2015 været på en rigtig flot rejse. Virksomheden har succesfuldt introduceret vores løsninger på det norske marked. Vi har igennem en længere periode ønsket, at styrke vores eksportindsatser, og ser derfor opkøbet af den norske forhandler, som et naturligt skridt i denne proces. Vi ser frem til at styrke samarbejdet med de ansatte i Onlinepos AS og videreudvikle den nuværende markedsposition.”

Direktør i OnlinePOS, Lasse Møller Peters uddyber: ”Vi er meget tilfredse med, at det er lykkedes os at erhverve Onlinepos AS. Vi har igennem de sidste 5 år fået bekræftet, at vores løsninger er konkurrencedygtige på det norske marked – med nogle meget tilfredse kunder. Fremtiden byder bl.a. på en styrkelse af organisationen i Norge og et endnu tættere samarbejde med den danske organisation. Jeg vil gerne benytte lejligheden til at takke de tidligere ejere Thomas Jørgensen og Thomas Thorens for et godt samarbejde og en professionel indsats.”

Kim Johansen er forsat medejer og OnlinePOS Norges ansigt ud af til. Kim Johansen fortæller: ”Jeg ser frem til, at være en del af  selskabets fremtidige vækststrategi. Det bliver en spændende rejse, der dels indebærer udbygning af medarbejderstaben i Norge med et øget fokus på at udbrede OnlinePOS’ digitale løsninger på det Norske marked.” 

20. november 2020

Tilmeld dig vores nyhedsbrev