23 aug OnlinePOS modtager CSR Certifikat for 3. gang i træk
OnlinePOS modtager CSR Certifikat for 3. gang i træk
I maj var repræsentanter fra Randers Kommune på besøg for at overrække CSR-certifikatet.
I maj modtog OnlinePOS for 3. gang i træk Randers Kommunes CSR Certifikat.
Begrundelsen for at OnlinePOS endnu engang tildeles certifikatet lyder:
Randers Kommune har anerkendt jer for at være en socialt ansvarlig virksomhed. CSR-Certifikatet tildeles årligt 20 lokale virksomheder, som går forrest og har et inkluderende, udviklende og mangfoldigt menneskesyn.
Hos OnlinePOS ønsker vi at gå forrest og tage et socialt ansvar og skabe muligheder for mennesker, der har sværere ved at finde fodfæste på arbejdsmarkedet. Det gælder for eksempel praktikforløb, flexjobs og jobs til personer med skånehensyn, som ellers ville have udfordringer med at komme ind på arbejdsmarkedet.
At være 1 ud af 20 virksomheder i Randers Kommune lyder måske ikke ligefrem prangende, men med over 7000 registrerede virksomheder i Randers, så er det alligevel noget vi kan være stolte af som virksomhed og arbejdsplads. Vi skaber plads til forskellighed, men vores medarbejdere er rummelige og mangfoldige, og gør OnlinePOS til et rart sted at arbejde og være.
Du kan læse mere om vores sociale ansvarlighed i CSR-rapporten for 2022-2023 her.