Vi søger en superhelt til Supportafdelingen i fremadstormende IT-virksomhed

OnlinePOS Randers

Vil du være en del af en virksomhed i rivende udvikling med et socialt sammenhold udover det sædvanlige? Og har du IT-kompetencerne og motivationen til at træde ind i vores Supportafdeling og hæve vores kundeservice til nye højder, så er det dig, vi skal have med på holdet.

OnlinePOS er en IT-virksomhed, som har specialiseret sig i udvikling og produktion af moderne POS- og betalingssystemer til restauranter, caféer og barer.
Derudover leverer vi POS-systemer til mange af sommerens store festivaler og events. Vi er i hastig vækst med mange nye kunder og et stigende antal opgaver.

Vi søger en kollega til vores Supportafdeling på vores HQ i Randers, som vil med på vores rejse og være med til at sætte nye standarder for kvaliteten af vores 24/7 Supportservice. Du træder ind i en ung kompetent afdeling med 8 medarbejdere med stor knowhow om vores produkter og kunder.
Din læringskurve vil være stejl, men før du ved af det, er du ligeledes OnlinePOS ekspert, da du vil modtage en grundig oplæring og dine kollegaer altid står klar med råd og vejledning.

Vi vil altid levere personlig service i høj kvalitet! Vores fokus er derfor på den gode kundeoplevelse, hvor vores supportere formår at sætte sig ind i kundens udfordringer. Som supporter er du virksomhedens øjne og ører, da du har den direkte kundekontakt, og derfor bliver du ligeledes bindeleddet mellem kunden og vores udviklingsafdeling.

Hvem er du?

  • Din uddannelsesbaggrund er ikke afgørende, men du har en oprigtig interesse for IT
  • Du er serviceminded udover det sædvanlige og har erfaring fra jobs med direkte kundekontakt
  • Du skal være brænde for at tale med kunder og tage ejerskab på opgaven, så kunden kommer helt i mål
  • Du har måske selv arbejdet i restaurations -cafémiljøet (er ikke et krav)
  • Du er fleksibel omkring arbejdstider, da du vil indgå i vagtordningen på vores 24/7-support
  • Du er teamspiller og har en løsningsorienteret tilgang til opgaverne
  • Du er flydende i dansk og engelsk i både skrift og tale

Vi tilbyder dig:

Du træder ind i en ung, dynamisk virksomhed med 48 engagerede kollegaer, hvoraf 41 er placeret i Randers, 6 i København og 1 i Norge. Vi har et meget uformelt arbejdsmiljø, hvor vi arbejder tæt sammen, så vi hele tiden bliver bedre.

Derudover tilbyder vi:

  • Muligheden for at sætte dit eget præg på en nøgleafdeling hos en virksomhed i rivende udvikling
  • Et fællesskab udover det sædvanlige, hvor det sociale er i højsædet. Det vil du opdage allerede på din første dag, hvor vi står klar med en varm velkomst
  • En arbejdsplads med højt til loftet, hvor vi hjælper hinanden
  • En karrierevej, hvor stillingen du starter i sjældent, er den samme efter 2 år.
  • Løn efter kvalifikationer, herunder pensionsordning samt sundhedssikring

Du kan læse mere om vores virksomhed på www.onlinepos.dk. For yderligere information om stillingen kan henvendelse rettes til Head of support & after sales Mohammad Rona på +45 71 74 33 06 eller HR Ansvarlig Pelle Højberg på +45 71 74 28 40

Du bedes sende din ansøgning & CV hurtigst muligt til job@onlinepos.dk, da vi løbende indkalder til samtaler. Tiltrædelse er snarest muligt, men vi venter naturligvis på den rigtige kandidat.

Vi glæder os til at høre fra dig.

Tilmeld dig vores nyhedsbrev