Servicemeddelelse: Vi oplever problemer med serveren i øjeblikket - Vores udbyder er på sagen.

Bag kulissen i din restauration

Bag kulissen i din restauration

Dato: 27. april 2023 | Læsetid: 3-4 min.

Hvis du vil gøre lidt ekstra for dine gæster, så tag dem med bag kulissen i din restauration. Gæsterne har garanteret en forestilling om, hvad der forgår, men at give dem et reelt indblik kan være med til at skabe værdi for din restauration. Det kan hjælpe med at give dine gæster et bedre tilhørsforhold og øge loyaliteten hos din gæster til din restauration. Her kommer nogle forskellige forslag til, hvordan du kan gøre.

 

Tag dem med i køkkenet

Giv dine gæster et indblik i, hvad der forgår i køkkenet. Det kan gøres på flere forskellige måder. Det kan f.eks. være, at I viser, hvordan ingredienserne bliver forberedt, så de er klar til service. Hvis du har en restaurant, så vis hvordan grøntsagerne bliver snittet, brødet der bliver bagt og meget mere.

Hvis du har en kaffebar eller noget der minder om, så kan du vise, hvordan I klargører til dagens service, når åbningsvagten går i gang. Det kan også være du ejer en isbar – her kan du tage dine gæster med bag kulissen og vise dem, hvordan I laver jeres is, bager vaflerne eller noget lignende. Der er mange muligheder og det er kun din fantasi, der sætter grænser for, hvad der kan lade sig gøre i din restauration.

 

Vis en ordre fra start til slut

En anden mulighed er også, at vise en ordre fra start til slut. Det kan f.eks. gøres ved hjælp af video, så gæsten ikke reelt står i køkkenet og ser på kokkene der laver maden. Start med at tage imod ordren og lad gæsten følge ordren hele vejen fra bordet til kasseterminalen, ned i køkkenet og når tjeneren serverer den. Det er en sjov måde, at vise hele processen i produktionen af en ordre og er med til at vise, hvor mange led, der egentlig skal til for at man kan fuldende en gæsts ordre. Det kan også være, at gæsten har bestilt en drink – her gælder samme koncept. Vis hvordan drinken bliver lavet og slut af med at vise, at gæsten får sin drink og nyder den.

 

Inddrag dine medarbejdere

Du kan også, med fordel, inddrage dine medarbejdere. De kan f.eks. fortælle hvad deres yndlingsret er, deres yndlingsdrink eller lignende og lave den efterfølgende. I den sammenhæng kan de fortælle om, hvorfor det er deres yndlings og komme med en lille historie om en af ingredienserne, der er i. På den måde bliver det personligt og igen er det med til at øge gæsteloyaliteten i din restauration.

Det kan også være at en af kokkene fortæller om deres yndlingsret og hvorfor de elsker at lave lige netop dén ret. Det kan også være de kan komme med et fif eller to til køkkenet derhjemme. Mulighederne er mange.

 

Brug de sociale medier

Det nemmeste sted at tage sine gæster med bag kulissen, er på de sociale medier – her især Instagram og TikTok. Det er nemt at poste små video- eller billedbidder af, hvordan hverdagen ser ud. Det kan være sjovt og hyggeligt for gæsterne at følge med i. Det er derfor oplagt at bruge de medier til at vise, hvis der f.eks. sker noget sjovt, noget uventet eller der bare er en hyggelig stemning.

 

Interview dine medarbejdere

Du kan også lave forskellige portrætter af dine medarbejdere. Det kan f.eks. indeholde lidt om, hvem de er, hvor gamle de er, hvor længe de har arbejdet hos dig og hvad de anbefaler fra din restauration. Så kan det slutte af med, hvad deres yndlingsting ved restaurationen er – f.eks. et godt kollegaskab, gode og glade gæster, en god atmosfære og meget mere.

Husk naturligvis at gøre opmærksom, og spørge de indvolverede parter, hvad end det er medarbejdere eller gæster, om det er okay de fremstår på de sociale medier. Det er ikke alle, der ønsker at være med og det skal man respektere.

Thumb Mail

Jeg hedder Line. Jeg er content creator hos OnlinePOS. Jeg har tidligere været en del år i restaurationsbranchen, men nu sidder jeg og skaber indhold som du kan læse og måske drage nytte af.