Servicemeddelelse: Vi oplever problemer med serveren i øjeblikket - Vores udbyder er på sagen.

Grønne trends i restaurationsbranchen

Grønne trends i restaurationsbranchen

Dato: 19. juni 2024 | Læsetid: 3 min.

Restaurationsbranchen er i konstant forandring – og det er nok en af de brancher, der forandrer sig hurtigst. Hvis du skal forblive konkurrencedygtig, skal du altså kunne følge med de nyeste tendenser og være omstillingsparat. 

Vi har samlet nogle af de trends, der rører sig allermest lige nu – både de gode og de knap så gode. 

 

No-shows 

En af de helt kedelige trends i restaurationsbranchen lige nu er fænomenet “no-shows”. Altså gæster, der bestiller bord, men aldrig dukker op. Det er skidt for forretningen, for det koster penge at have tomme borde, der ellers kunne være have været fyldte med betalende gæster. Tendensen vokser med stor stigning, og det er ikke kun i Danmark vi har problemet. Vores norske og engelske naboer oplever det også i højere og højere grad. 

Det er en træls tendens, men der er forskellige tiltag du kan tage, hvis du oplever det. 

 

Øget fokus på bæredygtighed 

Bæredygtighed er fortsat en kæmpe tendens for restaurationsbranchen. Flere og flere forbrugere er blevet mere opmærksomme på den miljømæssige påvirkning af fødevareproduktion og forbrug. Forbrugerne vil i højere grad støtte restaurationer, der tager ansvar for deres miljøpåvirkning. Derfor gør flere og flere restaurationer sit, for at være mere miljøbevidste. Det kan f.eks. være ved at reducere deres affald og energiforbrug. Ved at bruge lokale og sæsonbetonede ingredienser og samarbejde med producenter, der har bæredygtige produktionsmetoder. 

Flere og flere restauranter vælger også at bruge genanvendelige og biologisk nedbrydelige emballager til take-away. Flere vælger også at donere overskydende mad til velgørenhed, eller bruge rester i nye retter. 

 

Lokale og sæsonbetonede ingredienser 

Apropos lokale og sæsonbetonede ingredienser, så er dette også en voksende trend i restaurationsbranchen. Ikke nok med, at det er godt for miljøet, så kan det også hjælpe med at reducere omkostninger. 

Restaurationer kan samarbejde med lokale landmænd og producenter for at få adgang til de bedste lokale råvarer og sikre, at de bruger de mest friske og sæsonbetonede ingredienser. Det kan også hjælpe dig med at differentiere dig fra dine konkurrenter og tiltrække kunder, der er interesseret i at støtte lokale fødevareproducenter. 

 

Plantebaserede retter 

En af de absolut største tendenser er det stigende antal plantebaserede retter og måltider. Flere og flere er blevet vegetarer eller veganere, men også dem der ikke er er begyndt at få øjnene op for, at et plantebaseret måltid kan være yderst lækkert. Derfor er flere også flere restaurationer også begyndt at tilbyde plantebaserede retter på deres menukort. 

Ikke nok med, at plantebaserede retter kan være virkelig lækkert, så er det også godt for miljøet. Plantebaserede retter har ikke en lige så stor miljøpåvirkning som retter med kød har. Det er også oftest billigere – win win! 

 

Sociale medier og madbilleder 

En trend, der efterhånden har nogle år på bagen, men som i den grad stadig er aktuel, er sociale medier og madbilleder. Flere og flere restauranter er begyndt at fokusere mere på præsentationen af deres mad, eller drikke, så det ser visuelt godt ud. Den visuelle præsentation er vigtig, så restauranterne får de bedst mulige chancer på sociale medier. Det har ført til en stigning i efterspørgslen på fotogene og Instagram-venlige retter. 

Der er altså et stort fokus på at udvikle retter, der ikke blot smager fantastisk, men også ser lækre og indbydende ud. Det kan hjælpe restauranter med at øge deres synlighed på de sociale medier, hvis gæsterne poster billeder af deres mad – og det kan være med til at tiltrække flere gæster. 

 

Teknologi og automatisering 

Teknologi, digitalisering og automatisering har også i den grad gjort sit indtog i restaurationsbranchen. Flere og flere har taget automatiske bestillingsystemer og selvbetjeningskiosker i brug. Det har de gjort for at gøre det lettere for deres gæster at bestille og betale for deres mad. Derudover har mange restauranter også taget AI i brug for at optimere deres menuer og forudsige efterspørgslen. 

F.eks. kan restaurationer bruge dataanalyse til at forudsige, hvilke retter der vil være mest populære på en given dag og justere deres menuer og råvarebestillinger derefter. Der findes også teknologi til f.eks. at automatisere processer såsom lagerstyring og bestilling af ingredienser. 

 

Thumb Mail

Jeg hedder Line. Jeg er content creator hos OnlinePOS. Jeg har tidligere været en del år i restaurationsbranchen, men nu sidder jeg og skaber indhold som du kan læse og måske drage nytte af.