Servicemeddelelse: Vi oplever problemer med serveren i øjeblikket - Vores udbyder er på sagen.

J-dag

J-DAG

Dato: 2. oktober 2024 | Læsetid: 2 min.

Kalenderen siger oktober måned. Julen nærmer sig med hastige skridt, og det samme gør J-dag – den travleste aften for langt de fleste barer på hele året. Danskerne valfarter ud i byen, når sneen falder, for at feste og hygge sig. Derfor har vi her samlet de bedste tip til, hvordan du bedre kan sikre dig, at J-dag bliver en succes – både for dine gæster og dine medarbejdere.

  • Sørg for, at du har nok personale på arbejde
    Der bliver smæk på, så det er vigtigt, at du har nok personale på til at kunne håndtere den store mængde kunder effektivt og sikre dig, at der er så kort ventetid som muligt. Du kan også overveje, om du skal have ekstra personale på til at hjælpe med oprydning og rengøring i løbet af aftenen.
  • Overvej, om du skal have ekstra betalingsterminaler
    Når du har flere medarbejdere på arbejde og flere gæster i huset, kan det godt blive en flaskehals, når dine gæster skal betale. Derfor kan det være en god idé at overveje, om du skal leje nogle ekstra terminaler ind for dagen. Er du kunde hos OnlinePOS, så har du muligheden for at ringe ind til vores eventafdeling på +45 42 90 26 36 og høre nærmere. Så skal de nok guide dig til, hvad der er den bedste løsning for dig.
  • Fyld lageret op
    Sørg for, at du har bestilt ekstra forsyninger – især af øl og andre populære drikkevarer, så du er sikker på at kunne imødekomme efterspørgslen. J-dag er kendt som en af de dage, hvor der bliver drukket rigtig meget øl. Sørg derfor for at have lageret fyldt godt op med forskellige øltyper – både de klassiske og nogle mere eksklusive varianter. Husk også at have et bredt udvalg af andre former for drikkevarer som f.eks. vin, cocktails og alkoholfrie alternativer.
  • Opdater dit produktkatalog
    Husk at opdatere dit produktkatalog på dine POS-terminaler. På den måde undgår du, at stå i sidste øjeblik og bakse med, at få lagt de rigtige knapper ind de rigtige steder. Gør det i god tid, så du kan få krydset det af listen.
  • Pynt op og skab en festlig atmosfære
    Dekorer din bar med alskens slags pynt. Det kan f.eks. være julelys, julekugler, guirlander og andre festlige elementer. Det er med til at gøre baren hyggelig og indbydende. Du kan også overveje at pynte dine borde og stole med juledekorationer – det hele er med til at skabe en god stemning.
  • Tilbud og gode rabatter
    Du kan også kigge ind i, om du skal lave specielle J-dagstilbud eller tilbyde nogle forskellige rabatter. J-dag er en oplagt dag til at tiltrække nye gæster, men også til at belønne de trofaste gæster. Du kan overveje at lave specielle tilbud på øl, cocktails eller snacks. Det kan være en god måde at skabe ekstra interesse og tiltrække flere gæster til baren.

Skal du skabe en vellykket J-dag, så handler det om god planlægning og eksekvering. Ved at være opmærksom på disse faktorer og tage de nødvendige forholdsregler sikrer du, som barejer, at J-dag bliver en mindeværdig aften – både for dine gæster, men også for dit personale.

Thumb Mail

Jeg hedder Line. Jeg er content creator hos OnlinePOS. Jeg har tidligere været en del år i restaurationsbranchen, men nu sidder jeg og skaber indhold som du kan læse og måske drage nytte af.