16 sep COVID-19: Selforder til bestillinger tilbydes gratis til OnlinePOS Kunder
Selforder kan gøre ”genåbningen” af restauranter, nattelivet og spillesteder sikre
Sammen med en række andre tiltag i branchen, kan selforder være med til at styre smittespredningen.
Natklubber, diskoteker og spillesteder er alle desperate efter mere normale omstændigheder efter udbruddet af coronavirus i foråret. Det tegner til at have lange udsigter. Flere steder i udlandet er barer og diskoteker genåbnet, men mange er lukket ned igen pga. smittestigning, imens andre kører med forskellige typer af restriktioner for at begrænse smitten.
I Danmark er vi også blevet sat tilbage. Planlægningen af fase 4 er sat på hold efter opblusning i smittetallene, og politikerne har indført flere nye restriktioner med lokale begrænsninger og indskærpede åbningstider, og det har lagt et pres på de barer der har åbnet, og udviklet en kultur for pirat- og gadefester.
Endnu engang står nattelivet og restauranter og cafeer afventende og må forsøge at tilpasse sig udviklingen i smittetallene og en hverdag med uforudsigelighed og mange nye foranstaltninger.
Flere barer, restauranter og cafeer er begyndt at registrere gæsterne når de ankommer, der er blevet indført hygiejnekrav, mindre udskiftning af gæster, forudbestilling af borde, mere plads mellem bordene og færre borde. Det store dansegulv er nu byttet ud med siddepladser og DJ’en erstattet af en playliste, og man snakker i branchen om et koncept man kalder ”social dis-dancing”. I andre dele af verden har natklubber omdannet deres dansegulve til siddepladser. I Holland og Australien har folk for eksempel lov til at danse, så længe de sidder i på deres stole eller opholder sig ved siden af deres borde.
Gæsterne skal nu indstille sig på en ændret adfærd i nattelivet, hvor det bliver sværere at bevæge sig rundt og socialisere på kryds og tværs. Restaurantejere og natklubejere befinder sig, ligesom andre virksomheder i en vanskelig balancegang mellem at holde deres restauranter, spillesteder og barer i live og samtidig beskytte offentligheden.
Selforder kan være en del af løsningen
Med selforder har branchen mulighed for at styre gæsterne, når de er seatede, og den digitale bestillingsmulighed indbyder til at gæsterne begrænser deres færden og bruger bordet som et samlingspunkt. Gæsterne scanner med deres telefon en QR-kode til bestilling. Koden sidder på bordet, og er på den måde knyttet til selskabet ved bordet. Når gæsterne har bestilt betales online, og ordren ekspederes og serveres til gæsterne ved bordet.
Sammen med en række andre tiltag i branchen, kan selforder være med til at styre smittespredningen. Som tidligere eksempler har vist er det netop det at styre gæsternes bevægelsesmønstre, og kombinationen af tæt kontakt, alkohol og begrænset plads, der gør særligt barer og diskoteker til de perfekte steder til at starte en smittekæde af coronavirus.
Med selforder og andre initiativer og tiltag kan risikoen begrænses, så branchen forhåbentlig snart kan holde fuldt åbent igen og sikre sig en hvis indtjening, trods stadig flere begrænsninger og nye restriktioner.
Kontakt os for at høre mere om selforder til bestillinger på salg@onlinepos.dk