Servicemeddelelse: Vi oplever problemer med serveren i øjeblikket - Vores udbyder er på sagen.

International madspildsdag // Danmarks første officielle madspildsdag

GRØD: Sådan registrerer vi og begrænser spild

Årligt smider danskerne mere end 700.000 ton mad direkte i skraldespanden. 29.000 ton kommer fra restauranter og hoteller (Kilde: Miljø- og Fødevareministeriet). Hvis vi skal nå FN’s mål om en halvering af madspildet inden 2030, så kræver det initiativer i hele branchen. Men hvordan kan restauranterne komme i gang? Og hvordan kan arbejdet med madspild se ud?

I anledningen af Danmarks første madspildsdag har vi været forbi “GRØD”. Den første GRØD åbnede d. 24. september 2011 på Jægersborggade i København, og siden har fulgt en række butikker både i og udenfor København.

Fokus på spild har været en integreret del af GRØD fra start, og der bliver løbende justeret og tilpasset, så det faktisk er lykkedes at begrænse spild til det minimale.

Sille Risskov Hillebrecht har arbejdet i GRØD, Århus siden de åbnede for halvandet år siden. Først som souschef og nu som butikschef.

Hos GRØD tænker vi meget over spild, og det er integreret i alt hvad vi gør.

Imens vi taler er Sille i gang med at forberede en portion grøddeller til en gæst.

Spild er faktisk også en del af opskrifterne her. Vi bruger restgrød fra fx dahl, risotto og bygotto til at lave de her grøddeller. Det giver faktisk en rigtig god smag, at de er blandet med forskellige typer restgrød, og for os giver det god samvittighed.

Midt i snakken stikker en kollega hovedet ind og siger hej, og imens grøddellerne serveres for gæsten iført det lovpligtige bundbind, får jeg lejlighed til at spørge kollegaen om hvordan det er at arbejde med spild.

Det er faktisk blevet sådan en hverdagsting, og det er blevet en integreret del af den måde vi arbejder på.

Sille er tilbage og uddyber. Jeg kan faktisk få helt ondt i maven, hvis vi smider mad ud, så det undgår vi så vidt muligt. Kollegaen nikker anerkendende. Vi er fx begyndt at koge havregrød op pr. portion efter morgenrykket, så vi undgår at smide overskydende grød ud senere, og så bruger vi æbleskrog til at lave æblekompot. I løbet af hele dagen forsøger vi derfor at regulere og begrænse vores spild i den måde vi forarbejder og producerer på.

For at begrænse spildet registrerer GRØD løbende deres spild på kassen.

Det har været en stor motivationsfaktor at vi ved at registrere vores spild kan tracke vores indsats og sammenligne den med sidste uge eller sidste år. På vores møder hver anden uge vender vi alle dataene og bliver klogere på hvad vi kan gøre bedre. Det arbejde involverer vi medarbejderne i, så alle oplever at det er et fælles ansvar og vision at begrænse spildet.

_______

Tak til GRØD for at dele deres erfaringer på Danmarks første officielle madspildsdag.

Hvis vi kan hjælpe jer med at sætte fokus på registreringen af spild, så kontakt os for mere information!

Salg@onlinepos.dk

God madspildsdag! #ViStårSammenModMadspild



We work closely with you and carry out research to understand your needs and wishes.