Servicemeddelelse: Vi oplever problemer med serveren i øjeblikket - Vores udbyder er på sagen.

Sådan kan kassesystemet hjælpe med at give glade gæster

Sådan kan kassesystemet hjælpe med at give glade gæster

Et kassesystem er ikke bare en nødvendighed, men kan også være et vigtigt hjælpemiddel i bestræbelserne på at få en sund forretning med glade og tilfredse gæster.

Der er nemlig flere måder, hvorpå dit kassesystem kan bidrage til, at du højner serviceniveauet. Lad os introducere dig for de tiltag, vi ved, giver værdi for dine gæster.

Kort, kontant eller MobilePay? 

Mange betalingsmuligheder er god service. Med et godt kassesystem kan dine gæster betale på en række forskellige måder. Vi anbefaler, at dit POS-system som minimum skal kunne håndtere følgende betalingsmuligheder:

  • Kortbetaling – gerne accept af flere korttyper, men i særdeleshed Visa Dankort
  • Betaling med kontanter – det er stadig et lovkrav
  • Betaling med MobilePay – flere og flere benytter løsningen
  • Kontaktløs betaling med mobilen – f.eks. Apple Pay
  • Selvbetjening via QR-kode og digital menu – betaling uden behov for tjener

Hvis du tilbyder dine gæster ovenstående betalingsmuligheder, giver det næsten garanti for, at dine gæster har muligheder for at betale med lige præcis den løsning, de foretrækker. Lad ikke gæsterne være begrænset til en enkelt eller to betalingsmetoder. Fleksibilitet er vigtigt.

Som restauratør kender du med garanti til de fire førstnævnte betalingsmuligheder, men som noget relativt nyt efterspørger restaurantgæster i højere grad selvbetjeningsløsninger – både i forhold til bestilling og betaling.

Det kan du som restauratør med fordel imødekomme. Alt afhængig af hvilken restauration, du driver, er der flere muligheder for selvbetjeningsløsninger. Vi dog erfaret, at især selvbetjening via QR-kode og digital menu stiger i popularitet, og det er en løsning, der er anvendelig uanset typen og størrelse af restauration. Med denne løsning kan dine gæster ekspedere sig selv – typisk ved at tilgå den digitale menu – nærmest på samme måde, som skulle der bestilles take away.

Denne løsning afhjælper bl.a., at gæster forgæves forsøger at komme i kontakt med en travl tjener, når der skal betales. Samtidig sørger løsningen for, at tjeneren ikke laver fejlindtastninger på bestillingen – og det giver det dine tjenere mere tid til at yde dine gæster en god service.

En håndholdt betalingsterminal giver effektiv betjening

På nogle restauranter og caféer skal man selv gå op til baren for at betale sin regning. Det er ikke hensigtsmæssigt, hvis man vil yde sine gæster knivskarp service.

I baren risikerer gæsten nemlig at skulle stå i kø, og der kan opstå forvirring omkring, hvad gæsten har købt, da det ikke er sikkert, at tjeneren ved kassen er den samme tjener, der har betjent gæsten ved bordet. Det giver naturligt en mindre god oplevelse for gæsten.

For at undgå det, kan du som nævnt benytte dig af selvbetjening med QR-koder, men du kan også med fordel benytte en håndholdt betalingsterminal. Med den håndholdte betalingsterminal har tjeneren mulighed for at tage imod betalingen direkte ved gæstens bord. Det betyder, at gæsten ikke længere risikerer at skulle stå i kø i baren, og tjeneren er velforberedt, når vedkommende går ned til bordet for at tage imod betaling.

Et kassesystem med automatisk lagerstyring giver overblik

“Det er desværre udsolgt”. 

Det er ærgerligt at have noget på menukortet, som gæsten ikke kan bestille, fordi du ikke længere har varen på lager.

Selvfølgelig kan en vare blive udsolgt, men hvis dit kassesystem har automatisk lagerstyring, vil du hele tiden have et overblik over din lagerbeholdning, og det vil give dig bedre mulighed for hele tiden at have samtlige af dine varer på lager. Som bonus kan der opsættes minimumslager på hver enkelt rå- og drikkevare, så du automatisk får besked, når det er tid til at bestille den pågældende vare hjem.

Derved undgår du, at gæsten spørger forgæves efter noget på menuen og får en dårlig oplevelse, men i stedet sikrer du, at gæsten altid kan få det, der ønskes.

Et effektivt kassesystem giver mere tid til at servicere dine gæster

At yde god service er – sammen madens kvalitet og restaurationens beliggenhed – alfa og omega, hvis du vil have dine gæster til at vende tilbage. Derfor er det vigtigt, at dine ansatte værner om dine gæster og har den tid, det kræves for at yde en god service.

Det kan langt hen ad vejen selvfølgelig løses med øget bemanding, men det er også en dyr og kortsigtet løsning. I stedet kan der med fordel rettes fokus mod, hvordan dine ansattes arbejdsgange optimeres. Her kan du selv identificere relevante områder, men her kan et godt kassesystem, dets tilbehør og integrationer bidrage.

Et godt kassesystem kan nemlig blandt andet forbedre dine ansattes arbejdsgange ved:

  • At minimere administrative opgaver – f.eks. i form af automatisk bogføring i dit regnskabsprogram, automatisk lagerstyring og vagtplanlægning
  • At eliminere dobbeltindtastning – bestillinger modtaget med håndterminal sendes automatisk til kassesystemet. Det samme med take away-bestillinger fra f.eks. Wolt eller din egen take away-platform.
  • At minimere tiden brugt på bordadministration og -booking – tjenerne/værtinden behøver nu kun at arbejde i ét system i stedet for to.

Det giver en tidsbesparelse, der i stedet kan bruges på at give dine gæster den bedst mulige oplevelse, når de besøger netop din restauration.

Et godt kassesystem har også mulighed for at integrere med andre eksterne systemer som f.eks. bordbookingsystemer, vagtplanlægningssystemer og digitale loyalitetsplatforme. Hvis din POS-udbyder tilbyder integrationer til f.eks. disse, kan brugen af systemerne give dine gæster en endnu bedre oplevelse, når de besøger jer – og endda allerede inden de har sat foden inden for døren.

5 grunde til at et godt kassesystem hjælper med at give glade gæster

  1. Du kan håndtere flere betalingsmetoder, så gæsten altid kan benytte sin foretrukne betalingsmetode
  2. Du har mulighed for at tilkoble en håndholdt betalingsterminal, der sikrer, at gæsten ikke skal vente i kø i baren for at betale, og at betalingsprocessen forløber smidigt
  3. Du kan altid holde dig opdateret på varelageret, så du undgår at løbe tør for rå- og drikkevarer
  4. Du minimerer administrative arbejdsopgaver og optimerer arbejdsgange, der giver mere tid til at yde en god service
  5. Du har mulighed for at integrere med de eksterne systemer, der gør gæstens oplevelse endnu bedre og øger loyaliteten, som f.eks. loyalitetsplatformen MyLoyal.